Havdrup er en by i stor udvikling, og en by som over det seneste årti er gået fra landsby til villaby. Og det er bestemt ikke uden grund at Havdrup er blevet et meget eftertragtet sted at slå sig ned. Her er noget for alle aldre, både unge og ældre.
Byen er omkranset af den smukkeste natur som giver mulighed for gode vandreture og de gode stisystemer og små villaveje gør at børnene kan færdes trygt mellem byens mange forskellige tilbud som f.eks. sport, musikskole og spejder.