Historien om Lind & Risør A/S
Arkitekttegnede huse der møder solidt håndværk
Torben Lind og Steen Risør grundlagde Lind & Risør med ambitionen om at gøre op med datidens typehusbyggeri og de faste rammer og begrænsede muligheder.
Siden starten har filosofien været at skabe danske arkitekttegnede huse, individuelt tegnet til hver bygherre, uden kompromis på hverken materialer eller byggekvalitet. Derfor opføres Lind & Risør huse altid i markedets bedste materialer og primært af egne fastansatte håndværkere med mange års erfaring, hvilket altid sikrer høj kvalitet i alle byggerier.
Ja faktisk har mange af vores dygtige håndværkere fejret deres 25 års jubilæum hos os – det er vi naturligvis meget stolte af.

